HARA CHAKRA

HARA CHAKRA

Harachakraet er beliggende mellem kønsben og navlen ca. 3-4 centimeter over skambenets midtlinie. De dominerende farver er gul, rød og orange og energien fra hara går til kønsorganer, den nederste del af ryggen, nyre, blære, ruinveje, milten (immun system) og delvis fordøjelsen. Det kaldes også centret for lyst, spontanitet, livsglæde og seksualitet. Hara har at gøre med styrke og magt i den ydre verden såvel økonomisk som seksuelt. Det drejer sig om at have et rimeligt forhold til materielle ting. Både at kunne holde fast i sit eget, og at kunne dele med andre uden at føle sig truet. Mangler og disharmoni kan give sig udslag i manglende selvagtelse, kompensation med materielle ting, penge, social og økonomisk magt og en dominerende tendens i kærlighedsforhold. Det er vigtigt at lære selvagtelse uden at denne bliver for tæt forbundet til materielle værdier. Forstyrrelser ses som angst og usikkerhed. Seksuel utilstrækkelighedsfølelse eller afsky for sex hænger også sammen med disharmoni i harachakraet. Udvikling af harachakraet har at gøre med udvikling af selvet i seksuelt samvær med en anden person, at kunne give slip og flyde med. Lavtsiddende rygsmerter, nyre og urinvejsproblemer, kønssygdomme, herpes, kondylomer, bækkenproblemer og diskusprolaps.